1. Inden du starter med dit filterskift skal varmen for anlægget slukkes. Dette kan gøres gennem Flexits app eller på styrepanelet. Vent derefter 3 minutter til at varmen har aftaget lidt, så du ikke brænder dig.
2. Det er også en god ide at afkoble strømmen til anlægget, inden du starter filterskiftet.
3. Nu kan dørene til anlægget åbnes.
4. De brugte filtre kan herefter trækkes ud. Det ene filter sidder ofte bag et markeret dæksel, som skal fjernes før man kan trække filtret ud.
5. Efter at filtrene er taget ud er det en god idé at støvsuge filterkamrene for evt. snavs, der kan forekomme. Det er vigtigt at du ikke prøver at støvsuge eller vaske dine filtre, da det kun skader filtrenes effektivitet.
6. Efter rengøringen kan de nye og rene filtre monteres i anlægget.
7. Husk at sætte dækslet tilbage på plads ved det ene filter.
8. Frontlågen monteres på igen og skruernes skrues fast.
9. Nu er du færdig med dit filterskift og skal huske at tænde for varmen til anlægget og strømmen igen.
Vi anbefaler at du altid efterser dine filtre hver 3. måned, også selvom der ikke er nogen alarm der er gået i gang på dit anlæg.
Step-by-step guiden er udviklet på baggrund af Flexits egen manual.